Jernalderen (1200-600 f.v.t.)
I begyndelsen af jernalderen var Karkemish hovedstad for et lokalt hittitisk dynasti, som formentlig kontrollerede en del af Eufrat regionen sydpå, inklusiv Aushariye. Imidlertid var andre aktører på spil. Fra vest og syd dukkede aramæiske grupper op og slog sig ned i området, og samtidig begyndte assyrerne, fra deres base i det nordlige Irak, at udvide deres rige. Tiglatpileser I (1114-1076 f. Kr.) skulle ifølge oplysninger hos hans langt senere efterfølger Salmanassar III (858-824 f. Kr.) have besat Pitru på vestbredden af Eufrat, men denne base gik ca. 100 senere tabt til aramæere, og blev altså generobret af Salmanassar o. 850 f. Kr. Derefter kontrollerede assyrerriget stort set Eufrat området indtil riget gik under o. 600 f. Kr.
På Aushariye er udgravet dele af tre lag fra jernalderen. Det øverste, yngste lag (I) er stærkt ødelagt af erosion og senere nedgravninger, men stammer fra den senere del af jernalderen (8.-7. årh. f. Kr.), hvor området var blevet en del af det assyriske rige. Mod slutningen af denne periode var Aushariye tilsyneladende ikke længere nødvendig som fæstning, og de mange nedgravninger med assyrisk materiale tyder på at stedet endte med at være en art landsby. Denne situation genfindes på andre lokaliteter fra jernalderen langs Eufrat. Området var ikke længere grænse og nærmest integreret i det assyriske kerneland.
Lerprop med forsegling af assyrisk cylindersegl fra nedgravning i område P.
Assyrisk lertavle med tekst i kileskrift, liste over formænd for arbejdshold. Fra nedgravning i område B.
En godt eksempel på den assyrisk-lokale blandingskultur som opstod i denne periode er et enestående fund fra en nedgravning i område B. Et fragment af en stentavle med format som en stor assyrisk lertavle, men beskrevet med en kladde i blæk til en uden tvivl vigtig tekst i aramæisk alfabetskrift. De første linjer i den første (venstre) kolonne er indridset i stenen, hvorefter den måske er gået i stykker og kasseret – siden resten af teksten kun er i blæk. Desværre er det ikke muligt umiddelbart at læse andet end isolerede rester af teksten, som ud fra skriftens stil kan dateres til det 8. årh. f. Kr.
Fragment af aramæisk stentavle.
De to ældre lag fra jernalderen er bedre bevaret. I område A på Ausharieys højeste del er udgravet et udsnit af en større bygning, muligvis stedets administrative center. Bygningen var anlagt i det ældste lag III, og blev genopført i lag II.
Plan over område A, lag II. Større Billede »
Område A, lag II
På den lavere brede del af Aushariye er i Område B udgravet rester af et beboelses-kvarter med huse adskilt af en lille gyde. Også hér ser det ud til, at lag II er en genopførelse af det ældre lag III.
Plan over område B, lag II. Større Billede »
Badeværelse i det østlige hus i område B, lag II
Omkring disse bygninger på Aushariyes høje del var i lag II en næsten 6 meter bred ringmur, som dog endnu kun er udgravet i det smalle område O på sydkanten af lokaliteten.
Ringmuren i lag II, område O
Uden for denne ringmur var en terrasse, anlagt på de gamle terrasse fundamenter fra den mellemste bronzealder. Formentlig afsluttedes terrassen af endnu en ringmur, hvoraf er fundet fundament-rester i områderne G og O. Imellem de to mure var små rum, kun bevaret på terrassens øvre del.
De udgravede dele af lag II-III indeholder store mængder keramik og mange småfund, men kun få holdepunkter for en datering af de to lag. Keramikken viser imidlertid, at lag III formentlig tilhører den tidlige del af jernalderen (11.-10. årh. f. Kr.), og lag II det 9.-8. årh. f. Kr.
Hvis Aushariye er identisk med det gamle Pitru skulle man forvente at finde spor af assyrerenes tilstedeværelse på stedet i flere omgange. Foreløbig har
de ældre lag fra jernalderen på Aushariye imidlertid ikke leveret nogle sikre vidnedsbyrd herom.