Den Mellemste Bronzealder (2000-1600 f.v.t.)

I den mellemste bronzealder dannede området ved Eufrat syd for Karkemish grænse for kongeriget Jamhad med hovedstad i Halab (den moderne by Aleppo) i det vestlige Syrien, og mesopotamiske riger i øst. I det 18. årh. f. Kr. var hele det nordlige Mesopotamien i en kort periode samlet under den mægtige kong Shamshi-Adad I, som regerede et rige fra Irans bjerge i øst til Eufrat i vest. Skriftlige kilder fortæller om konfrontationer mellem Shamshi-Adad og Sumu-Epuh, kongen af Jamhad, ved Eufrat, og om forter som etableres, går tabt – og genvindes.

Aushariye kan have været et af disse forter, kendt som Dur-Shamshi-Adad eller Dur-Sumu-Epuh (Dur betyder “borg” på oldtidssproget akkadisk – og resten af navnet afhænger af hvilken af de to rivaler der havde kontrol med stedet!).

I område G på det syvestlige hjørne af Aushariye er afdækket tre forskellige lag fra den mellemste bronzealder. I det ældste lag (VIII) er rester af en ringmur opført af soltørret tegl på en sokkel af kalsten. Associeret keramik og småfund viser, at den formentlig stammer fra den tidlige del af perioden (ca. 2000-1900 f. Kr.).

Område G med ringmuren fra lag VIII synlig i midten af billedet.

Ringmuren i lag VIII blev imidlertid stærkt ødelagt af massive stenfundamenter til en terrasse, som blev anlagt i det næste lag (VII), og som der også er afdækket dele af andre steder langs Aushariyes høje del. Denne konstruktion, som uden tvivl skulle bære en ny ringmur, repræsenterer en betydelig arbejdsindsats. Da vi kun har fundamenter kan vi ikke angive en præcis datering af anlægget, men eftersom det efterfølgende lag VI kan dateres ret nøje til det 17. årh. f. Kr., kan tidspunktet ansættes mellem ca. 1900-1700 f. Kr.

Fundamenter til stenterrassen fra lag VII.

Vi ved endnu ikke hvad der skete videre med stenterrassen. Måske blev anlægget ikke fuldført, måske blev det forladt og eroderede – eller måske blev det ødelagt forsætligt. I hvert fald blev fundamenterne genbrugt af folk i lag VI, som byggede huse i læ af dem. I 2004 begyndte vi at udgrave rum i disse huse, og det viste sig, at de var ødelagt i en brand. I rummene var husgeråd, som var blevet mast af nedstyrtede mure og forkullede tagspær. Især eet rum var rigt på fund: mange knuste lerkar, stenredskaber og andre ting. Keramikken er meget karakteristisk for den seneste del af den mellemste bronzealder, og kan efter fund fra andre lokaliteter dateres til det 17. årh. f. Kr.

Brændt rum (locus G1A) i lag VI efter udgravning. Det knuste inventar er fjernet
og tilbage er blot en krukke nedfældet i gulvet, hvor krukkens indhold af vand
eller anden væske kunne holdes afkølet.

Udvalg af fund fra locus G1A.

Udvalg af keramik fra locus G1A

Profiler af udvalgt keramik fra locus G1A

Dekorerede plader af ben – fundet nær en firkantet
aftegning af forkullet træ, sikkert resterne af en æske,
som har været dekoreret med indlæg af ben.